Afghanske Kelim-tæpper er håndvævede af turkmener i det nordlige Afghanistan. Kelim er navnet på en almindelig persisk vævning, men også på den teknik, der bruges i produktionen.
Kelims fremstilles primært af nomader og er luvløse tæpper, som også bruges til tasker, som vægdekoration eller som gardiner til telte. En naturlig farveskala med geometriske symboler og oktagoner anvendes.


